Opbevarer eller håndterer I store mængder farlige stoffer, kan I være en risikovirksomhed. Mængderne i bilag 1 afgør, om I er kolonne 2 eller kolonne 3 - og dermed hvor meget I skal dokumentere. I skal anmelde jer, forebygge større uheld og have en beredskabsplan.
Alle risikovirksomheder skal have en forebyggelsesplan (plan mod større uheld) efter § 7. Resten afhænger af, om I er kolonne 2 eller kolonne 3.
Kommer I over tærskelmængderne i bilag 1, skal I anmelde det til kommunalbestyrelsen - før etablering og ved væsentlige ændringer. Anmeldelsen skal indeholde oplysningerne i bilag 2, og miljømyndigheden koordinerer behandlingen.
§ 8Kolonne 2-virksomheder skal lave et sikkerhedsdokument (dokumentation for, at risikoen for større uheld er forebygget) efter bilag 3. Efter Arbejdstilsynets regler skal de også indsende en intern beredskabsplan til Arbejdstilsynet.
Bilag 3Kolonne 3-virksomheder skal lave en mere omfattende sikkerhedsrapport efter bilag 4, en intern beredskabsplan og oplysninger til den eksterne beredskabsplan (myndighedernes plan for området omkring virksomheden).
Bilag 4Har I brandfarlige eller eksplosive stoffer, skal virksomheden godkendes af kommunalbestyrelsen efter beredskabslovens § 34, stk. 1. For kolonne 3 fastsætter Beredskabsstyrelsen vilkårene.
§ 6Kun virksomheder over mængdetærsklerne for farlige stoffer i bilag 1 er omfattet. Om I er kolonne 2 eller kolonne 3 afgør, hvor omfattende kravene er.
Krav efter risikobekendtgørelsen
Kolonne 2-virksomheder skal udarbejde et sikkerhedsdokument med det indhold, der er beskrevet i bilag 3, og dokumentere, at risikoen for større uheld er forebygget.
Efter Arbejdstilsynets regler skal virksomheden have en intern beredskabsplan, så personale og udstyr er forberedt på et uheld med farlige stoffer. Planen indsendes til Arbejdstilsynet.
Virksomheden skal indsende en anmeldelse til kommunalbestyrelsen efter § 8, når mængderne af farlige stoffer når kolonne 2-tærsklen i bilag 1. Anmeldelsens indhold fremgår af bilag 2.
Den konkrete tilpasning løser vi med rådgivning. Kontakt os →
Myndigheder med hver sit ansvarsområde: miljømyndigheden (kommune eller Miljøstyrelsen), Arbejdstilsynet, redningsberedskabet (kommune og Beredskabsstyrelsen), politiet og Sikkerhedsstyrelsen - og i særlige sager om våben og eksplosivstoffer også Justitsministeriet. De står i § 4, nr. 19, og behandler sagerne i fællesskab.
To kategorier efter mængden og farligheden af stofferne. Kolonne 3 dækker de største oplag (farlige stoffer på stedet) og udløser de mest omfattende krav. Kolonne 2 har lavere tærskel og lettere dokumentationskrav.
Tilsynet deles mellem risikomyndighederne (§ 4, nr. 19) efter, hvilke stoffer og risici der er tale om. Miljømyndigheden koordinerer samarbejdet efter § 13, stk. 1, og er jeres bindeled til de øvrige myndigheder. Samarbejdet er beskrevet i myndighedernes fælles vejledning, Risikohåndbogen, der blev opdateret i 2025.
Har I brand- og eksplosionsfarlige stoffer, er Beredskabsstyrelsen og de kommunale redningsberedskaber myndighed. Beredskabsstyrelsen fastsætter vilkårene for kommunalbestyrelsens godkendelse af kolonne 3-virksomheder og af visse kolonne 2-virksomheder.
Risikobekendtgørelsen gennemfører EU's Seveso III-direktiv (2012/18/EU) og bygger på flere love: bl.a. miljøbeskyttelsesloven, arbejdsmiljøloven, beredskabsloven, våben- og eksplosivstofloven, fyrværkeriloven og politiloven. Den kobler beredskabslovens godkendelsesordning (§ 34) til den miljørettede risikoregulering. Bekendtgørelsen er fra 2016 og gælder fortsat uændret. Reglerne handler om fysisk sikkerhed ved farlige stoffer - ikke om cybersikkerhed som i NIS2 og DORA eller om fysisk modstandsdygtighed hos kritiske enheder som i CER-loven. De kan dog ramme samme virksomhed samtidig. ISO 22301 (beredskabsledelse) kan bruges som frivillig ramme for beredskabsplanerne.
Forskellen ligger i mængden og farligheden af de farlige stoffer. En kolonne 2-virksomhed har et lavere oplag og skal udarbejde et sikkerhedsdokument efter bilag 3 - og efter Arbejdstilsynets regler desuden en intern beredskabsplan, som indsendes til Arbejdstilsynet. En kolonne 3-virksomhed har et større oplag og skal udarbejde en mere omfattende sikkerhedsrapport efter bilag 4, en intern beredskabsplan og oplysninger til en ekstern beredskabsplan. Tærsklerne fremgår af bilag 1.
Tilsynet deles mellem risikomyndighederne efter, hvilke risici der er tale om. Miljømyndigheden (kommunen eller Miljøstyrelsen) koordinerer samarbejdet og fungerer som bindeled. Arbejdstilsynet tager sig af arbejdsmiljøet, redningsberedskabet og Beredskabsstyrelsen af brand- og eksplosionsfaren, og politiet og Sikkerhedsstyrelsen af henholdsvis våben/eksplosivstoffer og fyrværkeri.
Risikovirksomheder med brandfarlige eller eksplosive stoffer skal godkendes af kommunalbestyrelsen efter beredskabslovens § 34, stk. 1. For kolonne 3-virksomheder (og visse kolonne 2-virksomheder) fastsætter Beredskabsstyrelsen vilkårene for den godkendelse. Risikobekendtgørelsen knytter altså den miljørettede regulering sammen med beredskabslovens godkendelsesordning.
Sikkerhedsdokumentet eller sikkerhedsrapporten og forebyggelsesplanen skal gennemgås og om nødvendigt ajourføres mindst hvert 5. år efter § 10. Den interne beredskabsplan skal gennemgås mindst hvert 3. år for kolonne 3-virksomheder, og samme 3-års frist gælder for kolonne 2-virksomhedernes plan efter Arbejdstilsynets regler.
Overtrædelser kan straffes med bøde efter § 29. Straffen kan stige til fængsel i op til 2 år, hvis overtrædelsen er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der samtidig er sket skade på miljøet eller fremkaldt fare for det.
Få en uforpligtende gennemgang af, hvad der gælder for jer, og hvordan I dokumenterer beredskabet.
Kontakt for en gennemgangSkal I omsætte kravene til en konkret beredskabsplan?