En beredskabsplan er jeres fælles drejebog, når noget går galt. Her er, hvad myndighederne anbefaler, den skal indeholde, hvem der er forpligtet til at have en, og hvordan I kommer i gang - skrevet efter Styrelsen for Samfundssikkerheds skabelon og Beredskabsstyrelsens vejledning.
En beredskabsplan er jeres fælles drejebog, når der sker noget, hverdagens rutiner ikke kan klare - fx brand, oversvømmelse eller et længere strømsvigt. Roller og rækkefølge er lagt fast på forhånd, så I ikke skal finde ud af dem midt i det hele. Beredskabsstyrelsen skriver, at planen skal besvare spørgsmålene hvem gør hvad og hvornår.
De to sidste hører ind under den første. Beredskabsstyrelsen skriver direkte, at en selvstændig plan for fortsat drift og genopretning kan ses som en delplan, altså en plan under beredskabsplanen. Den har sin egen side: fortsat drift og kontinuitetsplan.
Den er ikke kun en evakueringsplan, en brandinstruks eller en liste med telefonnumre. Beredskabsstyrelsen er tydelig: planlægning er mere og andet end at udarbejde en brandinstruks eller en oversigt over nyttige telefonnumre. De dele hører med, men de svarer ikke på, hvem der leder, hvem der informerer, og hvad I gør, når det trækker ud.
Den skal heller ikke dække alt. Beredskabsstyrelsen skriver: "Det er umuligt at planlægge i detaljer for enhver tænkelig situation. Det er heller ikke meningen med en beredskabsplan." Planen handler om jeres eget beredskab: det, I selv kan gøre, før hjælpen når frem.
Det korte svar: for de fleste boligforeninger, foreninger og mindre virksomheder er der ikke noget lovkrav om en beredskabsplan. Beredskabsloven pålægger ministre, kommuner og regioner at planlægge - § 25 lyder: "Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en plan for kommunens beredskab." Beredskabsstyrelsen skriver det selv: "Der gælder som udgangspunkt ikke generelle lovkrav om beredskabsplanlægning for øvrige private virksomheder og organisationer m.fl."
Der er undtagelser. Krav kan følge af regler for jeres sektor eller jeres bygning - fx CER-loven og NIS2-loven for kritiske sektorer, risikobekendtgørelsen for virksomheder med farlige stoffer, og bygningsreglementets driftskrav til brandsikkerhed for plejehjem, skoler og andre steder med mange mennesker. Se, hvad der gælder for jer, på siden om lovkrav pr. organisationstype.
Hvorfor så alligevel? Fordi ansvaret for ejendom, beboere og drift er jeres - både før redningsberedskabet (brandvæsenet) når frem, og efter at det er kørt igen. Styrelsen for Samfundssikkerhed skriver, at myndighederne kan have hænderne fulde, og at det kan tage tid, før politi og beredskab når frem. Derfor anbefaler myndighederne, at alle husstande kan klare sig selv i mindst tre døgn. En plan giver jer:
Planen er frivillig. Men ingen andre laver den for jer.
Styrelsen for Samfundssikkerhed har udgivet en skabelon til lokal beredskabsplan for beboer-, andelsbolig- og grundejerforeninger og andre lokale fællesskaber. Den er frivillig at bruge og har ti afsnit. Her er de ti, og hvorfor hvert af dem er med.
Det sværeste ved en beredskabsplan er sjældent at skrive den. Det er at komme i gang. Styrelsen for Samfundssikkerhed anbefaler at starte i det små: vælg én konkret hændelse, fx brand eller strømafbrydelse, og lav en enkel plan for den.
Tre faldgruber går igen: planen skrives af én person og læses af ingen, den øves aldrig, så første afprøvning bliver den rigtige hændelse, og den bliver aldrig forankret, så den forsvinder med den, der skrev den.
Dem, der faktisk kan ramme jer - ikke kun de dramatiske. Vejledningen beder jer starte med jeres egen erfaring: Hvad har I oplevet før, og hvad kan ellers ramme jeres bygninger og beboere? Mange planer dækker brand og evakuering grundigt, men ikke det, der sker oftere: en våd kælder, et strømsvigt eller en konflikt i opgangen.
Styrelsens egen liste over eksempler: brand, oversvømmelse, strømafbrydelse, manglende vandforsyning, manglende telefoni og internet, gaslækage, kemikalieudslip, vold og trusler, indbrud og hærværk samt epidemier og anden smittefare. Brug den som tjekliste, ikke som facitliste: slet det, der ikke gælder hos jer, og tilføj det, der gør.
Vejledningen beder jer tænke tre forhold med: beboere, der har brug for ekstra hjælp (ældre, syge, handicappede og børn), fælles installationer som varme, vand, el og internet, der kan svigte, og risici uden for jeres eget område - fx et nærliggende vandløb, en virksomhed med kemikalier eller skov, der øger brandrisikoen. Og to af vejledningens egne spørgsmål: hvem tjekker op på udsatte naboer, og hvor kan beboerne samles, hvis hjemmet ikke er sikkert?
Myndighederne anbefaler et hjemmeberedskab (mad, vand, lys og medicin derhjemme) til mindst tre døgn. Prøv vores beredskabsberegner, hvis I vil se, hvad det svarer til for jeres husstand. Planlæg til gengæld ikke for alt: vælg få hændelser, der er realistiske hos jer, og lad roller, kontaktliste og samlingssted dække resten.
En beredskabsplan bliver sjældent forældet på én gang. Det sker lidt ad gangen: formanden flytter, viceværten får nyt nummer, og ingen retter planen. Den dag noget sker, står nogen med et nummer, der ikke virker. Giv derfor planen en ejer og en fast rytme. Styrelsen for Samfundssikkerhed anbefaler i sin vejledning:
Beredskabsstyrelsen nævner fire øvelsestyper: procedureøvelser, dilemmaøvelser, krisestyringsøvelser og fuldskalaøvelser. De to letteste rækker langt. En procedureøvelse tester én ting, fx om alle i gruppen kan nås på telefonen. En dilemmaøvelse er en snak om et tænkt forløb: strømmen er gået, hvad gør vi først?
Planen skal også overleve et skifte i bestyrelsen. Gør den til et fast punkt på generalforsamlingen, og hold navne og numre i et bilag, så I kan rette dem uden at udgive en ny plan.
Styrelsen for Samfundssikkerhed anbefaler, at I tjekker planen og kontaktlisten én gang om året - og derudover, når noget ændrer sig, fx nye beboere eller medarbejdere, nye installationer eller ændrede adgangsforhold, og efter en hændelse, hvor I har lært noget. Skriv en versionsdato øverst, så alle kan se, hvilken udgave der gælder.
Bestyrelsen. Det er den, der godkender planen og sørger for opbakning blandt beboerne - ligesom det i en virksomhed er ledelsen, der har ansvaret for, at der ligger en plan. Det praktiske arbejde kan I lægge hos en lille beredskabsgruppe, gerne sammen med viceværten eller andre, der kender bygninger og installationer. Skriv i planen, hvem der holder den ved lige: en plan uden en navngiven ejer bliver let glemt, når bestyrelsen skifter.
Beredskabsplanen er den samlede plan: hvem der har hvilke roller, hvem I kontakter, og hvordan I organiserer jer, uanset hvad der rammer jer. En indsatsplan - i Styrelsen for Samfundssikkerheds skabelon kaldet en handlingsplan - er trin-for-trin-afsnittet for én bestemt hændelse, fx strømsvigt eller skybrud.
Siden her bygger på officielle danske kilder. Bemærk, at beredskabsområdet siden januar 2025 er delt mellem to styrelser under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.